WannaDance

Et anderledes dansested i Aarhus

jul

28


lør 20aug2016
Ceres Allé 11 8000 århus c

Fra 18:30 Til 01:00

Adresse: Ceres Allé 11 8000 århus c

Kære alle,

Vi dansefester igen i ”Street Art Academys” lokaler på Ceres Allé 11, hvor der er plads til mange på dansegulvet☺ WannaDance er stedet, hvor selve dansen er festen. Vi behøver ikke at beruse os i alkohol, men bliver høje af dansen, samværet, de bare tæer på tæpperne, fællesskabet og lysten til at danse!

Aftenens program ser således ud:
Kl. 18.30 Dørene åbnes…
Kl. 19.00 – 19.25 Digte og musik af Anker Christensen og Henrik Platz
Kl. 19.30 – 21.00 Workshop ved Birthe Moksha
Kl. 21.00 – 23.00 DJ Stine Maria
Kl. 23.00 – 01.00 DJ parret Dorte og Kristian...
Kl. 01.00 kom smukt videre…

Koncert 19.00 – 19.30 Digte og musik på Wannadance ved Anker Christensen og Henrik Platz

Anker siger: ”Vi vil fremføre nogle gamle sange på en ny måde, hvor vi reciterer dem og sætter musik til. Ideen stammer fra en oprydning hvor jeg fandt sangbogen fra min skoletid, “Syng med”. Jeg huskede de gamle sange som lettere kedelige… at sidde og synge med på. Men ved at læse dem op, synes jeg teksterne fik et nyt og fascinerende liv. På samme måde vil vi også prøve kræfter med andre tekster. Og ind imellem læse tekster op som normalt ikke er beregnet til oplæsning”.


Workshop kl. 19.30 – 21.00 ved Birthe Moksha
Birthe Moksha skriver:

Kontakt er nærvær,- med dig selv og med den anden
Kontakt er bevægelse –
-fra mig til mig selv - fra mig til dig - fra dig til mig - fra universet til os og fra os til de andre og tilbage til universet
Kontakt giver ny læring og nye indsigter
Kontakt flytter mig ud af mig selv
Kontakt opløser historien om mig
Vi lærer hele tiden igennem kontakt
Kontakt er helende
Kontakt skaber liv
Kontakt er kærlighed
Workshoppen er eksperimenterende og du inviteres ind til at undersøge dit eget kontaktmønster.
Vi vil lave øvelser på gulv med hinanden og med os selv og med hele gruppen.

Når du bevæger dig og samtidig er bevidst om hvad du gør, oplever du dig selv på en ny måde
Er du i kontakt ..eller rettere hvad er du i kontakt med:
Din egen historie om dig selv, hvor god du er eller hvor meget du behøver at forbedre dig
Dine tanker om hvad der mon sker lige om lidt
Dine fantasier om den anden
Dine historier om hvad der skete sidst
Dine emotioner der fortæller dig hvad du skal mene og hvordan du skal bevæge dig, bestemme over hvad din krop sanser.
Kom og lad os sammen undersøge kontakt i blid nærvær, uden at bedømme og selv eller den
anden, men være helt åben over for både dig selv og det du sanser og den anden og undersøg
hvad der sker.

Birthe Moksha www.moksha.nu
Er trænet gennem ”kropspsykomindfulnessnærvær” gennem de sidste 35 år. Birthe har rejst en del i Østen og mødt mange spirituelle lærere, herunder Michael Barnett, Asta Fink, Philip Nees, Marianne Bendtzen, Larkha Lama og Dalai Lama ,Jon Kabat Zinn, Specular, Erik Kunsang Gomde mm og er uddannet Mindfulness/ MBSR lærer fra Medical School på Universitetet i Massathuseet
Der vil være guidede øvelser Loving Kindness meditation og Insigth Dialog øvelser
Birthe er Psykoterapeut udd ved Specular Århus og Mindfulnesslærer, indehaver at Mindfulness og Psykoterapi Århus
Tilbyder kurser og individuel psykoterapi og udviklingsgrupper mm.

DJ kl. 21-23 DJ Stine Maria


DJ kl. 23-01 DJ parret Dorte og Kristian

Vi er nye som DJs, men står på skuldrene af alle de gode WannaDance-DJs. Så playlisten kommer til at bestå af en nok ikke helt ukendt blanding af rigtig mange forskellige genrer: Worldmusic, electronica, funk, Balkan, BuddhaBar, disco, electroswing, rock, noget af det nye, noget af det lidt gamle og alt det midt imellem. Vi glæder os til at sætte gang i festen. KH Kristian og Dorte 


Vi har bar med
Diverse sodavand, the og kaffe = 15 kr.
Forskellige øl, rød- og hvidvin = 25 kr.
WannaWater er gratis (postevand i kander☺)

Entre kr. 70,- kr. + workshop kr. 30,- kr. Fri garderobe.
Vi tager kun imod kontanter!

Vel mødt – på dansegulvet, i baren, i hyggehjørnerne, i fællesskabet og i kærligheden…kom og del denne aften sammen med os♥

Kærligst Communitiet WannaDance

Tilbage til oversigt...