Adresse: Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C (B/Huset,I forlængelse af Godsbanen)
NB. Husk parkering IKKE er gratis på Godsbanen)
WannaDance er klar igen med stort dansegulv, koncert med tyrkisk folkemusik.
Vi har bar med
vand, sodavand, chai the, kaffe og te = 10 kr.
Low alc. øl = 20 kr.
Medbring gerne selv øl og vin. Helst øl på dåse
Du bliver bedt om at hælde din flaskeøl i plastkrus.
Hermed aftens program:
Kl. 19.15 Dørene åbnes…
Kl. 19.30 – 21.00 Koncert med Hudna (se omtale nedenfor)
Kl. 21.00 – 23.00 DJ Radhos (Se omtale nedenfor)
Kl. 23.00 – 01.00 DJ Karsten Munk (Se omtale nedenfor)
Kl. 01.00 kom smukt videre…
Kl 19.30 begynder vi med koncert med albumsaktuelle Hudna:
Den århusianske trio Hudna spiller tyrkisk folkemusik blandet med inspirationer fra Balkan, Mellemøsten og vestlig rock. Medlemmerne har baggrunde i tre forskellige kulturer - tyrkisk, israelsk og dansk - og ved at åbne op for et fælles musikalsk univers viser bandet, hvor inspirerende det kan være at mødes på tværs af religioner og kulturer.
I centrum for Hudna finder man Orhan Özgur Turan på den tyrkiske folkemusiks unikke strengeinstrument bağlama samt tyrkisk vokal. Med sig har han perkussionisten Yossi Karutchi og Søren Bigum på guitar og dobro. De tre musikere startede bandet med et ønske om at forene deres forskellige musikalske baggrunde og har herudfra udviklet deres eget originale bud på kontemporær folkemusik.
Hudnas selvbetitlede debutalbum udkom sidste år og har fået mange rosende ord med på vejen. Blandt andet blev albummet tildelt topkarakter i en af Tyrkiets største aviser, Hürriyet. Derudover vandt gruppen prisen for "Årets World Track" ved Danish Music Awards World i både 2013 og 2014.
Hudna har denne aften den svensk-tyrkiske trompetist Ruhi Erdogan med som gæst.
DJ Radhos skriver: "My mix is a journey. A journey around the world, around different music styles, journey into my musical soul. It is my gift for You, hopefully opening and little challenging one, but rather always one, which will make You: Wanna Dance" DJ Radhos
DJ Karsten Munk sætter os følgende i udsigt:
”Hello WannaDance lovers!
Mit navn er Karsten. Jeg vil glæde mig til denne aften at forkæle jer med et hot mix af dansemusik fra de Afrikanske og Latinamerikanske lande. For mange af jer er der givetvis masser af ”ny musik på hylderne”. Som ”små særegne perler” vil jeg bryde dette world-mix med indstik af fede numre i forskellige musikgenrer fra ”de gyldne 70´ere”. I kommer næppe til at stå stille i lang tid!
Entre kr. 70,- kr. + Event/koncert kr. 30,- kr.
Fri garderobe.
Vel mødt – på dansegulvet, i baren, i hyggehjørnerne, i fællesskabet og i kærligheden…
Kærligst Styregruppen WannaDance