WannaDance

Et anderledes dansested i Aarhus

nov

12

WannaDance Solhverv


lør 20dec2014
Skovgaardsgade 3

Fra 16:30 Til 01:00

På B-Huset

Adresse: Skovgaardsgade 3

Pris Entre kr. 70,- + Event kr. 30,- Bemandet garderobe kr. 10,-

Vintersolhverv er den dag, hvor antallet af timer med dagslys er årets mindste. Efter vintersolhverv bliver dagene længere - lyset vender tilbage.
Kom og vær med til at fejre Solhverv på årets korteste dag.
Vi starter tidligere end normalt – kl. 16.30 med mulighed for at være med til at stille op eller se på, at der bliver stillet op og bare nyde samvær.
Vi laver fællesspisning kl. 18:00 (tag selv mad, tallerkner og bestik med)
Vi har bar med vand, sodavand, chaite, kaffe og te = 10 kr. hvidvin, rødvin, øl = 20 kr.

Der bliver med garanti ingen juleklip, klejner, stress og jag, men mulighed for fredfyldt samvær før musikken starter.
Kl. 20.00 starter workshoppen med Qi Gong med Chris Nunan og ledsager, hvor nærvær, intensitet og glæde vil bølge os i gang og vække os i sanser, fællesskabet og kærlighed<3
 
Efterfølgende fylder DJ Ageha os med musik på rejsen mod lyset, med sanserne vækket, glæden boblende og fællesskabets hænder og fødder, der åbner sig op til nye og gamle rum indeni os.
Cirka kl. 23 – 01 spiller DJ Elton Theander og han siger om sin musik; ”Opløftende, omfavnende og inklusiv musik fra alle verdener.”
 
Der vil være en markering af vintersolhverv ved midnat!
Vi vil ikke beskrive mere, men bare lægge op til en fantastisk givende, berigende, følelsestæt og skøn aften for alle…
 
Musikken spiller til kl. 01.00.

Entre kr. 70,- + Event kr. 30,-
Bemandet garderobe kr. 10,-

Vi glæder os til at danse denne sidste aften i dette år og mærke stemningerne indeni og uden om os – mærke flow og glæden over, at lyset vender tilbage…

Vel mødt – på dansegulvet, i baren, i hyggehjørnerne, i fællesskabet og i kærligheden…

Kærligst Styregruppen WannaDance

Tilbage til oversigt...