WannaDance

Et anderledes dansested i Aarhus

nov

25

WannaDance i Domen – igen


lør 25nov2017

Dome of Visions, Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus Havn, 8000 Aarhus, Denmark

Fra 18:30 Til 24:00

På Dome of Visions, Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus Havn

Adresse: Dome of Visions, Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus Havn, 8000 Aarhus, Denmark

Vi gentager succesen fra forrige gang WannaDance gæstede Domen. Det var på alle måder en magisk, sanselig og vidunderlig danseoplevelse - og vi har fået mange efterspørgsler på en gentagelse.
 
Denne gang er der Workshop kl. 18:30 – 20:00.og Dans kl. 20-24.
DANS- OG BEVÆGELSES WORKSHOP: Mindfull, legende, og kraftfuld dans- og bevægelsesworkshop, hvor du med garanti får rørt både krop sind og ånd. To og to og med resten af gruppen bevæger vi os gennem rummet med et hav af forskellige bevægelser, som udfordrer styrke, smidighed, balance og koordination, Målet er ikke at lave perfekte bevægelser, men at være fuldt til stede i bevægelsen og samtidig have opmærksomhed på din makker og resten af gruppen. Der vil derudover være indslag med friere guidet dans og bevægelse, alt sammen med skøn musik.
Workshoppen tager sit udspring fra ÅTA – Åben Træning (Se evt. facebook.com/groups/25677383130/ ), men bliver tilpasset de lidt ”utraditionelle” fysiske rammer (vejr, gulv og antallet af deltagere) som vil være i Domen.
Åben Træning er blevet til i samspillet mellem vestlige danseformer og MB, (Muscles and Bones, Mind and Body - Den fysiske træningsdel af Butoh danseren Min Tanakas Body Weathers arbejde).
Denne aftens workshop varetages af Peter Fønns, Marianne Boie og Marie Louise Maegaard.
Det er vigtigt at medbringe varme sokker, uldtrøje m.m hvis vejret er meget koldt.
Vi tilstræber at bevæge os uden sko…men hvis du ikke kan undvære sko, da er det en fordel med en blød og bevægelig én af slagsen.
 
Dans: kl. 20-24: To DJ’s spiller op
DJ Søren A "spiller groovy musik med stemning og kvalitet indenfor en bred vifte af stilarter. Kun tracks spillet af de absolut bedste musikere med den fedeste lyd, får lov at være med. Der bliver masser af funky, disco, afro, jazzy, latin, reggae og rock!"
 
Ved gratis arrangementer, som i Domen, har vi en hat i døren - eller tager imod Mobilepay for frivillige bidrag. Normalt koster workshop og dans 50 kr. hver især. 💕💃🎼🙏
===================================
 
WannaDance tilbyder danseevents, hvor du kan nyde liv, rytmer og god stemning.. WannaDance DJ's spiller sanselige og gang-i-den-rytmer fra Soul-Funk, Verdensmusik, Electronic, Latin, Pop, Disco, Reggae, Balkan til Tribal.
 
Dansen er ikke rammesat, og sammen skaber vi en legeplads og et frirum, hvor vi skabes af at være i og dele dansen.
 
Så…. elsker du at danse? Er du til nærvær og fællesskab og mulighed for fordybelse?
 
Så er WannaDance stedet for dig!
 
WannaDance er et kreativt fristed, drevet af frivillige kræfter, hvor mennesker på tværs af stil, alder og værdier mødes om dansen.
 
Musikken er varieret, og selskabet openminded og fordomsfri, og der er plads til alle. Også dig – uanset om du elsker at danse i bare tæer eller høje hæle.
 
Der er bar, hvor Domen sælger vand, vin, kaffe, the og øl til fornuftige priser (og altid gratis WannaWater-postevand i kander).
 
Vi har 2 Dj’s, der spiller op til dans fra kl. 20.00, og vi står klar til at tage imod dig i døren til workshoppen fra kl. 18.15. 😊
 
Konceptet bag WannaDance er:
 
– At man kan komme alene og føle sig set og som en velkommen del af fællesskabet
– At man kan fordybe sig i dans, med sig selv og sin krop
– Den fælles ånd, åbenhed og dans
– Spraglet tæppe musikmæssigt
– Et sted, man kan være sig selv – sammen med andre
– Tryghed, leg og glæde
– Musikken, mangfoldigheden, ildkræfterne bag
– Unikt mix af kreative events og DJ´s
– Der er også plads til samtale og hygge
– Dansen er ikke rammesat - man danser sammen og alene
– Et dansested, der starter tidligt på aftenen, og hvor danseglæden er i fokus
 
WannaDance er baseret på frivillige, både i styregruppen og ved arrangementer. Det er nødvendigt med hænder nok til, at alle gør det med glæde.
 
I den forbindelse har vi et samarbejde med Ganefryd, der sørger for, at de frivillige opstillere får lækkert, økologisk, vegetarisk mad. Tak til Ganefryd. 😊
 
Meld dig gerne til en tjans her: Wannadance.dk/frivillig og meld dig til facebook frivillig-gruppen
Vil du være med i Styregruppenr? Skriv en mail – se Wannadance.dk/frivillig
 
Vi ses i Dansen 💃🎼😊

Tilbage til oversigt...